Om bloggen
anne-alfa
Blog-arkiv
|
| liden tue vælter stort læs |
28-10-2009 21:04:02 |
ak ja, der skal ikke så meget til at tingene ændrer sig. Vel?
Eet udsagn og alt er anderledes - huset bliver ikke færdigt, fordi håndværkerne er nogle snøvl og ikke seriøse, så ruller lavinen, de kan ikke flytte, min datter græder og ved ikke hvad hun skal gøre og gribe i, 3 små børn, som har levet med flytte kasser i en måned, har lejet deres lejlighed ud, endnu ingen gulve i deres "nye" hus, ingen badeværelser færdige, intet køkken sat op, mormor skal ankomme med 2 hunde, og det hele er eet stort rod.!!!!!!!
Hvad gør man, sætter sig ned og reflekterer over tingene, verden er jo ikke helt af lave - vi er alle sunde og raske.
Mormor sætter tingene i perspektiv og ser tingene fra en anden vinkel.
Gudskelov har hun nogle dejlige hjælpere - altså planerne om at køre til dk med hundene bliver kuldkastet sådan rask væk (hun er jo ikke afhængig af andre end sig selv) bestilt flyvebillet og hundepasning (takket være de vidunderlige mennesker hun omgiver sig med) - sådan - ro i lejren.
Hvor skal der lidt til at læsset vælter og alt bliver kaos.
Og svigersønnens 40-års fødselsdag bliver selvfølgelig en god fest, så han får et godt minde.
Ja blot en lille sten i vejen kan ændrer meget, men alligevel bliver vognen på sporet.
|
|
|
|
| Samler på smukke oplevelser |
27-10-2009 22:31:16 |
er det ikke en vidunderlig tanke?
Glem alle fortrædelighederne, det der gik imod, og de som ikke var mod dig, som du ønskede ...
Gå ud i verden og saml på smukke ting, med det bag øret og i øjet kørte jeg til Nice for at shoppe lidt og daske rundt og bare suge smukke ting ind.
Det blev en dag med bare smukke oplevelser, damen i skoforretningen var sød, smilende og meget snaksagelig. Det afstedkom et par smarte sko til min svigersøns 40 års fødselsdagsgilde. Ville gerne have en taske i samme farve - jamen den skaffer vi da Madame og fluks en telefonopringning, den er her på lørdag, men vi ringer til dem Madame. Tak og glad var jeg - og ha en dejlig dag og på gensyn Madame.
Det fik jeg - fortsat - i woolford hvor jeg fik en smart selskabsbluse til mine sorte lange selskabsbukser. Prøvede den først og var lidt i tvivl, ville helst have haft een med farve, da jeg ofte har sort til selskab, ingen problem Madame, vi lægger den tilside i dag, og hvis de beslutter dem for den, er de velkommen her. Tak og på gensyn Madame.
Jeg følte jeg svævede ud i solen hen ad gaden - besluttede mig så for en plads i solen, og en portion fiskesuppe. Satte mig på een af mine favoritrestauranter, hvor tjeneren genkender mig - Bonjour Madame, hvordan har De det? Skal De snart på ferie i Danmark igen? - Ja her snakker man med hinanden - selvom det måske er småting - så alligevel væsentlig, at blive genkendt.
Og ved siden af mig 2 amerikanske ægtepar - storsnakkende og storspisende - søde ælre mennesker. De ville gerne fotografere, og jeg tilbød at tage etpar billeder af dem. Faldt i snak med dem og de var på en rundtur i Europa, kun een dag i Nice, men ville gerne have været her længere - da som de sagde alle fire i munden på hinanden: What a beautiful place! Og det kunne jeg jo kun give dem ret i. Bor De her? Ja - hvor er De heldig - ja det ved jeg, og sætter pris på hvert et minut.
Nu kom den dampende fiskesuppe med crutoner, rouille (en slags mayonnaise m hvidløg og safran), og reven ost. Dertil et glas iskoldt fadøl, tørstig bliver man jo både af fiskesuppe og solskin.
Havde lige taget den først mundfuld, da min opmærksomhed blev fanget af en dejlig mand med saxofon og klarinet. Han stillede sig op lige midt på torvet og begyndte at spille. Gamle gode kendinge som Moon river, Me and mrs Jones, Georgia on my mind - også klassiske og ind imellem sang han - og det blev han ved med i en hel time.
Jeg lukkede øjnene og nød endnu en smuk oplevelse. Efter kaffen betalte jeg og den dejlige begyndte at pakke sammen. Jeg gik hen til ham og komplimenterede ham for hans dejlige musik - vi faldt i snak og han forærede mig så 2 af sine cd'ere. Fortalte at han gik ud og spillede til private events. Fik tlfnr og mailadresse, samt et dejligt smil og tak Madame (for hvad - måske komplimenterne). Det var jo ham der gav mig en smuk oplevelse.
Han må da gerne komme her ud i bjergene og spille for mig privat!
Trafikken gled hjemad, og jeg var lige inde for at købe en lille fødselsdagsgave til min franske veninde, som har fødselsdag i morgen. Jeg var inviteret til middag hos hende og manden her til aften.
Også en dejlig oplevelse - og nu er jeg herhjemme - fyldt med dejlige oplevelser fra en vidunderlig dag.
Måske er det sandt, at man selv kan bestemme hvad man vil se: om bægeret halvt fyldt eller halvt tomt?
Men hvor er der mange smukke oplevelser der venter på os, vi skal bare have øje for dem.
|
|
|
|
| Børnenes glædesdag |
26-10-2009 20:36:45 |
Halloween eller hvad det nu hedder? her fejrer børnene i hvert fald den sidste dag før deres efterårsferie med at klæde sig ud.
Alle husstande i kommunen får en invitation, et lille brev indeholdende en ballon. Børnene beder om, at man puster denne ballon op, og hænger på sin port som tegn på, at alle troldene, feerne, batman'erne osv er velkomne. De vil jo også gerne have lidt godter i deres kurv, når de kommer.
Og som sagt så gjort - jeg pustede ballonen op og hængte op i mit oliventræ på hjørnet ved min opkørsel. Det skal lige siges, at jeg er det sidste hus på deres tur, så de var så fyldt med sukker og overgearede, da de nåede til mig, men dejlige er de nu.
Her er landsbyskolen blevet udvidet, de sidste år fra 12 - 29 elever - stik imod hvad man ellers havde regnet med, men flere og flere børnefamilier flytter ud af byerne og søger ud på landet. Det giver nogle plads- og lærerproblemer, da man underviser fælles her i underskolen.
Jeg ville nødig holde styr på 29 spilopper, hvoraf de 11 er mellem 3-5 - puh jeg får sved på panden, bare ved tanken.
Og så kom de og der blev ringet med min dørklokke så ingen var i tvivl om, hvad der nu skulle ske.
Jeg havde været hos købmanden i den nærliggende by og købe noget af børnenes favorit-snask - jeg forhørte mig hos købmandsfruen, om hvad børnene elsker mest af slik, da jeg intet kender til sådan noget. Hun rådgav mig, og det købte faldt helt i børnenes smag.
De sluttede så på skolen med at fortære det, de ikke havde nået undervejs - og nogle af de mindste faldt i søvn på deres mødres skød, inden festen var forbi.
En helt igennem vellykket dag afholdt i pragtfuldt efterårsvejr.
|
|
|
|
| Lidt til eftertanke |
22-10-2009 23:22:53 |
kan jo godt undre mig over, at et indlæg om egoisme giver kun 3 svar selvom der er 11 der har læst det ....
og et indlæg på en andens blog om sex - giver op til 30 svar ...
men det giver jo svar på Hagbards spørgsmål om egoisme!
tankevækkende - ikke?
|
|
|
|
| verdens-egoisme? |
22-10-2009 10:56:27 |
foranlediget af Hagbards log om egoisme - vil jeg lige tilføje, bl.a. hvad jeg så i en tv-udsendelse i går:
1/4 af alle producerede madvarer i hele verden bliver smidt ud! (pga datoregler)!!!
over 1 milliard mennesker kan ikke ernære sig - SULTER!
Plast-forureningen bliver værre og værre - havene er fyldt med små plaststykker, som dyrene optager, spiser, eller bliver viklet ind i!
Egoisme i 1. potens!!!
Giver virkelig næring til eftertanke -
Overflod - køb og smid ud - tænk kun på dig selv, de andre er ligegyldige!
Der bliver flere og flere fattige - hvad er det for en ubalance - ikke kun fattige på ussel mamon - men også på empati!
Lad os starte med os selv - Lad os tænke os om - Lad os tænke på andre - Gør een god ting for andre hver dag - En lille håndrækning og et smil kan gøre underværker for en anden, der har mindre.
Stop op når du smider noget ud, måske kan du give det væk til en anden i stedet for, som har brug for det.
Mange vandløb små, giver en stor å!
Og hvis vi alle gør een god gerning hver dag bliver det til 365 gode gerninger på et år - tja hvad kan det ikke blive til?
|
|
|
|
| Biorytmer eller ej |
20-10-2009 21:50:27 |
så kan man jo reflekterer om det passer - men eet er i hvert fald sikkert, at jeg har haft en dag med minusrytmer så det forslår.
Hvorfor kan man ind imellem have dage med udu? Jeg spørg bare, alt kan gå i fisk og man forstår ikke hvorfor.
TV'et med den nye parabol - fungerer ikke og i perioder kun delvist!
("Specialisten" har nu skiftet kablet!? ved ikke om det ændrer noget, vi får se i morgen, når det bliver syndflod som de har lovet, sidst det regnede voldsomt virkede tv'et ikke)
Filteret til mit fryse-køleskab som jeg købte går - passer ikke til omløberen på vandtilførslen!
(Først bestilte jeg eet over nettet, de fremsendte et forkert, en masse bøvl med at returnere og få pengene retur - nu tog jeg selv ned i forretningen, og der oplyste de, at de ikke solgte det originale, men at dette også passede til den fryser jeg har!) Jeg kunne selvfølgelig bytte det, hvis det ikke passede, han glemte bare at give mig en kvittering med i posen - så nu står jeg der med et udueligt filter og ingen kvittering)
Pakningen til brusehovedet, som jeg havde afkalket, er blevet slap, så vandet strømmer ud de forkerte steder!
Min havemand er guld værd - han har ordnet det, så jeg ikke bruser hele badeværelset til ud over mig selv!
Brev fra "Prefecturen" om, at de nu også gerne vil have til brug for udstedelse af mit kørekort, en ny kopi af mit pas, et kopi af min vielsesattest, hvor jeg skifter navn fra ungpige til gift, og sidst med ikke mindst en attest "original" på, hvornår jeg er kommet til Frankrig, og hvorfor jeg har taget fast ophold her!
Blev gift i 1966 og har gladeligt smidt vielsesattesten ud - hvad sku' jeg dog bruge den til, når vi er skilt??????? Men det tør jeg jo ikke sige, så skal de sikkert også have skilsmissepapirerne, og så kan de nok ikke forstå, at jeg stadig hedder mit giftenavn!
I gang med cpr-registre, kommune, hvor vi blev gift etc etc etc -
Offentlige kontorer er ikke lige min kop the i dag.
Nu er jeg dødtræt - gider ikke mere og vil gå i seng og sove alle genvordighederne væk - og håbe på at mine biorytmer står eller slår bedre i morgen.
PS: JEG VED DET - DET ER SMÅPROBLEMER - MEN MEGET PÅ EEN DAG!
|
|
|
|
| Mistralen |
15-10-2009 09:49:00
(ændret 15-10-2009 09:50:11) |
Ja det måtte jo komme - altså Mistralen og kulden - uh hvor jeg fryser og måtte have ild i pejsen i går aftes. Temperaturen fandt fra 28 til 12 og det kan virkelig mærkes sammen med den iskolde vind - som går igennem marv og ben, selvom solen skinner.
Mistralen er "teknisk" i familie med den grønlandske Piteraq og dannes, når trykket er relativt højt over og nord for Pyrenæerne i forhold til trykket i Alpeområdet. Dette opstår typisk, når et lavtryk over Nordfrankrig bevæger sig mod østsydøst, og den tilhørende koldfront bevæger sig ned over Frankrig mod Middelhavet. Derved presses luften fra Centralmassivet ned igennem Rhone-dalen og videre ud i Middelhavet med vindhastigheder af kulingstyrke, men ofte også af stormstyrke.
Mistralen hærger også i sommertiden og kan være en særdeles barsk oplevelse, hvor den i nogle dage kan få temperaturen til at dykke voldsomt, hvad den så gjorde.
Vi der bor i Provence siger med et glimt i øjet:
"Vorherre har belemret os med to store onder: vore politikere og mistralen."
Iøvrigt elsker jeg sangen Mistral Gagnante med Jacques Brel en af fransk visekunst store stjerner.
Til de franskkyndige slutter jeg lige med det sidste vers:
Te raconter enfin qu'il faut aimer la vie
Et l'aimer même si
le temps est assassin
Et emporte avec lui les rires des enfants
Et les mistrals gagnants
Et les mistrals gagnants
og så til de danske:
"Endelig fortæller jeg dig, at vi skal elske livet
Og elske selvom
tiden er en morder
Og bærer med sig børnenes latter
Og Mistralerne vinder
Og Mistralerne vinder"
Frit oversat af mig!
|
|
|
|
| lappekunst |
12-10-2009 19:38:01
(ændret 12-10-2009 19:40:24) |
ja det er også i almindelig omtale kaldet Patchwork - som er en af mine hobbyer.
Selve det at quilte tøjet sammen med en overflade, mellemlag og underflade og så sy disse tre stoffer sammen dateres helt tilbage til det gamle Egypten og Kina, hvor man brugte det som tøj og til især at beskytte mod kulde, men også som rustinger i krig.
Når vi tænker patchwork er det vel mest almindeligt at tænke på USA og Amish-folket og deres traditioner for denne håndarbejdsform, men i Europa brugte man det også ret tidligt. Her var det fortrinsvis af nød, man genbrugte gamle stofrester, som man syede sammen og brugte så til forskellige ting bl.a. dyner, sengetæpper osv.
Denne håndarbejdsform har udviklet sig og er blevet til en udtryksform og kunstform på mange forskellige niveauer. Der holdes udstillinger jævnligt over hele verden og mange tæpper, især de håndsyede og håndquiltede bliver vurderet til mange tusinde kroner. De gamle tæpper finder også opkøbere, som betaler det hvide ud af øjnene for dem på auktioner. Rent liebhaveri.
Mine børnebørn har hver fået et håndsyet tæppe ved deres dåb, og jeg har syet et juletræstæppe, som følger familien hvert år til jul. På bagsiden skriver vi så, hvor det har holdt jul. Dette for blot at nævne nogle af de ting, jeg har syet.
Jeg kom i tanke om juletræstæppet, i dag da jeg sad på terrassen i solen og quiltede i 28 gr sol, og kom jo lige pludselig til at tænke på, at der kun er sådan ca 2½ måned til jul - og fik taget det frem, det holdt jul hernede sidste år og det skal jo med til dk, da jeg holder jul deroppe i år.
- ikke til at forstå, når jeg går rundt i sandaler med bare tæer, og synes det er indian summer.
Notabene: tæppet er i hør, med mørkegrønne felter med guldmønster - og det er quiltet med guldtråd (svært at se på billedet) alt håndsyet og håndquiltet.
|
|
|
|
| forunderlige verden |
11-10-2009 10:54:07 |
det er jo tid, selvom solen skinner, så skal haven gøres klar til vintersøvnen. Fik klippet hindbærrene ned, gjort jordbærrene klar og tænk hvad ser jeg, nye blomster og nye bær? Selv mine auberginer, som ikke har kunne klare den hede sommer er begyndt at blomstre og sætte frugter - forunderlige verden - og de sidste roser er smukke med duggen på kronbladene og ikke så strunke som tidligere.
Fik en lang snak i går aftes med en ven som fik pustet liv i lidt af min store musikinteresse. Er et stykke tid siden jeg rigtig har lyttet - og fik nu her til morgen lyst til David Helfgott's Rachmaninov, har haft den store glæde at se/høre ham - fantastisk - både som skæbne og geni.
Nu vil jeg gå ud i haven og rode videre men også lytte til fuglenes sang - som er høj og klar - selv svalerne flyver højt - så ingen regn eller torden på vej.
|
|
|
|
| Bare rolig - jeg overlevede |
09-10-2009 12:04:16
(ændret 09-10-2009 12:04:47) |
Karl Johan - vidunderligt måltid - og det er nu ikke dårligt med en jægerven, der husker at hende Madame Danoise også skal smage naturens herligheder.
I nat har det regnet og nu skinner solen og det er dejlig varmt - så voks du bare Karl Johan - så vi kan få flere gourmet-måltider - ikke dårligt vel?
|
|
|
|
| Kongen over alle |
08-10-2009 21:24:19
(ændret 08-10-2009 21:27:56) |
er der nogen der kalder den vidunderlige champignon Cepes eller Porcini (lat: Boletus edulis) men også kaldet Fattigmandsbøf! Lige fra den ene yderlighed til den anden.
En god jægerven kom forbi sidst på eftermiddagen, han havde været på svampe"jagt" og havde et par kurve så fulde af Cepes, så mine øjne blev store som thekopper. Var lige kommet hjem fra min sene eftermiddagtur med hundene og han skulle lige besøge sin mor på kirkegården (min nabo). Vi snakkede lidt om hans sundhedstilstand (har kræft i kirtlerne i munden og halsen tidl kæderyger), men gode prognoser, en sej gut har stået nogle strenge kemoer igennem og nu mener de (sagkundskaben) at det er slået ned!?
Han er ved godt mod og vi grinede lidt af min uvidenhed omkring svampe, da han ville forære mig et par af de vidunderlige Cepes. Jeg spurgte, om han havde noget udestående med mig? Han kiggede alvorligt på mig - og så grinede vi begge. Jeg mente, så var lejligheden der til at forgifte mig, da jeg intet ved om svampe. Han forærede mig 2 store og et par håndfulde af de dejligste kastanjer.
Og samtidig fortalte han, hvordan de tilberedes bedst:
Da de var så store skæres de igennem horisontalt vendes i et friskpisket æg og i lidt frisk brødkrumme (rasp) salt og friskkværnet peber, og stegt et min per side i varm olivenolie. En grøn salat hertil er ikke dårlig. Glem ikke et glas god vin!
Sikken en hofmiddag - så gør det ikke noget, at der er nogen der kalder det fattigmandsbøf - det smager herligt!
Og kastajnerne som han hev op ad lommerne til mig, kan man godt fryse til en senere lejlighed, hvis man ikke har ild i pejsen til at riste dem over - og det har jeg jo ikke lige p.t.
Den minestrone jeg havde planlagt må vente til bedre tider.
|
|
|
|
| Forundres hver gang |
07-10-2009 22:46:38
(ændret 07-10-2009 22:49:53) |
når jeg slår vinduet og skodder op om morgenen. Der er ikke to dage, der er ens udsigt - altid en anderledes oplevelse og altid lige storslået.
Her til morgen et hav af rosa og blå toner samt divere flyruter med spændende brudstreger. Flot og betagende.
Kølig morgenluft og fuglesang, på trods af, at vi har varmerekorder hernede med over 30 gr - stadigvæk. Nu loves der regn og køligere, så det kan jo godt være sandalerne skal stilles væk?
Inspirerende maledag, hvor der bliver drøftet meget andet end malerier. Og i dag gik diskussionen på berøringsangst, og hvad det kan betyde for et helt liv, hvis man ikke fra baby bliver kælet for, kysset, krammet og fortalt, at man er dejlig. Der var rørende enighed om, at det er noget af det vigtigste - positiv berøring fysisk som psykisk.
På min lange vej hjem kom jeg i tanke om en sikker succes:
Både til hverdag og fest -
250 g tun i olie (hæld olien fra den er aldrig god)
3 fed hvidløg knuste
50 gr kapers
½ dl olivenolie
sorte oliven uden sten efter gefühl (helst fra Provence ikke de syrlige fra Grækenland)
Alt stødes i morter eller blendes til man får en pasta der ikke skal være alt for flydende.
Kan smøres på ristet brød (pyntes med en meget tynd citronskive,
eller kommes i udhulede tomater,
eller hårdkogte æg, halverede, hvor man tager blommen ud kommer tunen i og river blommen over - en kvist persille oveni pynter.
Ja der er ingen grænser for fantasien - og den vækker altid lykke - HUSK den skal være kold!
|
|
|
|
| Ivan den grusomme |
06-10-2009 20:00:37
(ændret 06-10-2009 20:04:14) |
er titlen på een af mine opskrifter på strudsemad.
Studsen en underlig fugl - man ved ikke om strudsen nedstammer fra flyvende dinosaurer, er eksperterne ikke helt enige om. Ej heller hvor gammel strudsen er (65 - 26 eller 7 millioner år gammel) eller for den sags skyld, hvor den stammer fra (Euro-asien eller Afrika). Et er dog sikkert, den kategoriseres som en fugl, men har ikke evnen til at flyve. Den har derfor næsten ingen brystkød. Det meste af kødet sidder på ryggen og lårene. Den kan, hvis den føler sig truet, løbe 60-70 kilometer i timen i op til 3 timer. Den har overordentlige stærke ben, der sparker fremad. Den holder til på steder, hvor der er åbent, hel eller delvis ørken, sletter med lav bevoksning. Man har fundet hulemalerier og billeder af strudse, der dateres til mellem 5.000 og 10.000 år f.v.t. De gamle egyptere brugte strudsens fjer til at pynte sig med, buskfolket brugte de hårde æggeskaller som kopper eller som opbevaringskar (3.000 år f.v.t.). Strudsen lever i små familier eller flokke med højst et par hanner og mindst det dobbelte antal hunner.
Jeg lærte denne herlige fugl at kende hos min førte maleprof - Gerda Swane - hun havde på det tidspunkt en strudsefarm, og efter timerne hos hende, var jeg flere gange med i indhegningen. Her skal der ikke være mere end een han til flere hunner, så går det galt. De er ret så enorme og har nogle meget store fødder, og kan sparke meget hårdt. De er meget nygerrige, og når jeg som fremmed kom ind i indhegningen styrede de alle hen mod mig og nappede mig i tøjet og i håret, samt stirrede med deres store øjne lige ind i hovedet på mig. Og de havde alle navne - deraf titlen på opskriften.
Jeg måtte virkelig beherske mig for ikke at blive nervøs over den nyfigenhed og tætte kontakt med de enorme fugle.
Nå det var her vores tanke opstod om at lave en strudsekogebog. Der er jo desværre ikke mange der kender til det vidunderlige kød, og det afspejler sig jo på prisen, som derfor er ret høj. Hvis flere ville bruge det, ville priserne jo også dale.
Her i baglandet er der også en strudsefarm - så her er det også muligt at få det dejlige kød.
Jeg kan kun anbefale det, magert, uden sener og med en dejlig smag, mørt som smør - ja hvad mere kan man ønske sig - så er det bare fantasien der skal i gang.
Prøv Ivan den grusomme og den bliver ikke dårlige af en kraftig Barolo (italiensk)eller en blidere (hvis man er til det) Saint Amour (fransk) - ja det er jo hvad man er til - men Ivan er god!
|
|
|
|
| Kommunikation og livets skole |
05-10-2009 22:16:13 |
Det er ikke det skrevne eller sagte ord, der har den største betydning,men derimod de tanker og følelser, ordene skaber. Derfor er man nødt til at rense sit sind for begær og mørke tanker, så de ikke bremser for opnåelsen af den fulde forståelse.
Bedst som man tror, at man har forstået, viser det sig at der ligger en endnu dybere forståelse bag og sådan bliver det ved, man graver hele tiden en ny forståelse frem.
Alle menneskelige oplevelser har værdi, vi skal blot være kloge nok til at høste fordel af dem. Vi skal blive bedre til at samordne det, vi oplever med det, vi indeholder.
Der er ingen grænser for at forstå, hvis blot interessen er der.
Man kommunikerer for at give hinanden oplysninger, men også for at minde hinanden om noget, som vi har liggende gemt i hukommelsen, opfat derfor ikke det sagte eller det skrevne ord som kritik, men som oplysning. Lær, og drag nytte af det du lærer, derved får du erfaring. Der er intet, der overgår erfaring.
Man er altid bagklog, når man har høstet ny erfaring.
At blive udviklet gennem klodens evolution er en bunden opgave, idet livet er en skole, hvor vi i de forskellige klasser lærer om livets forvandlingsprocesser. Men før vi kan gå ud af skolen, skal vi bevise, at vi har lært lektien og mestrer vort emne.
På livets landevej finder vi de spor, der fører til en løsning, for livet er også en opdagelsesrejse, hvor vi går på opdagelse efter de ting, der ligger gemt i livet, men en ting er, hvad andre har opdaget, en anden ting er, hvad jeg har opdaget.
Det handler ikke om at kunne tingene udenad, men at kunne se den dybere mening, der findes bag tingene - at kunne se dybden i det.
- Jeg ønsker alle held og lykke i livets skole og god fornøjelse på opdagelsesrejsen.
|
|
|
|
| kan ikke lyve om det |
04-10-2009 20:01:53
(ændret 04-10-2009 20:14:32) |
- men her er det ved at blive efterår - utroligt når man ser på termometret og det når op på 32.6 gr i solen på terrassen - men vildvinen lyver ikke, med sit flammende røde løv fortæller den, hvad der er i vente. Den vil blive mere og mere rød for så til sidst at tabe alle bladene. Så står den der med sine ranker og venter på hi og hvile, og på at samle kræfter til igen at sætte løv.
Jeg synes jo den er smukkest om efteråret med alle farverne, og tænker på, om det er det samme med mennesker, er de også smukkest i deres livs efterår?
Livscyklussen er forunderlig - både for mennesker, dyr og planter. Smuk er babyen som en rosenknop der er ved at springe ud, de unge som de fine lige udsprungne roser, og de ældre som det faldende løv med alle deres rynker og erfaringer godt affotograferet i deres smukke ansigter og kroppe.
En af de smukkeste film der beskriver et livs efterår er efter min mening On golden Pond med Katharine Hepburn og Henry Fonda. Har set den flere gange og synes den er fantastisk.
Kan godt være lidt svært at forstå den næsegruse afgudsdyrkelse af ungdom, BMI-værdier og Botoxiderede ansigter og kroppe.
Men måske er det blot fordi jeg selv er blevet mere ældre end ung! (betegnet af en herre herinde på bloggen som en ældre kvinde der ikke kan lave andet end at kagle i andres blogge!)
Mon ikke der er noget han helt har misforstået - alderdom er viden, kundskaber og erfaringer, som også yngre herrer kan have brug for at suge til sig.
|
|
|
|
| og de levede lykkeligt |
03-10-2009 20:54:48
(ændret 03-10-2009 20:59:32) |
til deres dages ende! Sådan står der i eventyret. Og et eventyr er det jo, når to som virkelig elsker hinanden, lover at blive sammen til deres dages ende.
Alle rammerne var som det skulle være, høj sol, varme, glade mennesker (100 inviterede) smukke og lykkelige de to som gav hinanden løftet.
Det var på det lokale borgmesterkontor, og der var bestemt ikke plads til mere end 50 - så der var trangt og meget varmt, især hvis man skal tage efter gommens adskillige gange tørren sved af panden.
Jeg har jo kendt begge i ca 25 år og det er nogle dejlige mennesker. Havemanden og jeg udgør et fantastisk haveteam, og jeg håber da, han ikke stopper, når han kan blive pensioneret om et par år. Vi hygger os meget sammen, har samme haveinteresse, og han er god til det "lidt" grove, som jeg ikke rigtig kan klare. De har begge to besøgt dk , han flere gange, og det har været sjovt at vise dem dk, som de iøvrigt var meget begejstrede for. Også selvom vejret ikke altid viste sig fra den mest solrige side.
Og borgmestren er heller ikke så vandt til vielser, det er jo ikke hver og hveranden dag der bliver foretaget vielser i et lille samfund på ca 500. Så han sprang helt vielsesringene over. Den lille pige, som stod med puden med ringene, blev helt forlegen og vidste ikke rigtig, hvad hun skulle gøre med puden og sig selv. Men heldigvis var der da een, der var vågen, og fik rettet fejlen, de fik givet hinanden ringene på og vi fik set kysset.
Ud i solskinnet fik de ris og rosenblade i lange baner, og fotoblitz i een køre. Alle kyssede alle og var glade og sagde tillykke til hinanden. Og så var der champagne og diverse pateer, løgtærter, små mørdejsting med indbagte ting, som champignoner, gedeost, ansjoser, etc etc etc. Og ikke at forglemme: De små søde ting bagefter, alle mulige og umulige petit four samt nødde, mandel, chokolade, etc-kager.
Og snakken gik, jeg kender jo de fleste, da jeg har haft huset her i 30 år, og ikke alle ser man hver dag, så det er dejligt at mødes på den måde, og få opdateret de forskelliges liv, med historier om børn og børnebørn etc etc.
Og af hele mit hjerte ønsker jeg disse dejlige to "Tout le bonheur du Monde" - alverdens lykke!
|
|
|
|
| Lighed for folket og Polanski |
02-10-2009 21:13:29 |
sidder her og ser den ene udsendelse og udtalelse efter den anden i den aktuelle Polanski affære, med anholdelse i Schweiz til følge.
Hvad skal man tro? Vil hun ikke retsforfølge ham? Har hun tilgivet ham? Eller er munden lukket på hende med penge?
Amerikansk retvæsen glemmer aldrig - er det godt eller dårligt?
Jeg stiller mig også spørgsmålet - fordi man har penge, er kendt og mulighed for at undvige efterfølgerne, har man så ikke andre muligheder, end den der ikke har de samme penge og muligheder?
Skal han sidde i fængsel og afsone? Eller skal det være gemt og glemt? Det synes amerikansk retsvæsen ikke - hvad synes folket?
Ja jeg stiller mange spørgsmålstegn - tiden læger alle sår - men måske ikke alle?
Og gjort kan jo ikke gøres ugjort fordi tiden går, men hvem hjælper det, hvis han dømmes nu? Ikke ofret - for det vil altid være i hende - men måske for omverdenen et eksempel til følge?
Ja hvem ved? Venter på fortsættelsen!
|
|
|
|
| som ringe i vandet |
01-10-2009 16:56:46 |
breder glæden sig - og vice versa. Her er det glæden, positiviteten og kreativiteten der breder sig som ringe i vandet. - Forklaring: Jeg taler om det kunstnerkollektiv som jeg er så heldig at deltage i.
Har gået hos flere kunstnere og malet - og tænker tilbage på dem alle med glæde. For hver især har givet mig noget, lært mig noget, vel sagtens lige som alle vi møder på livets vej, giver os noget.
En har åbnet mine øjne for varieteren i farverne, grøn er kke bare grøn, se naturen, hvor mange nuancer der er. En anden kunstner har åbnet mine øjne for perspektiver, ikke kun i bygninger men også i farver, en var mere strikt, en mere blid, en mere voldsom i sine udtryksformer.
Og her har jeg nu mødt glæden - sikken en fest at male der. Han (kunstneren) som underviser udstråler en fest og glæde, som man sjældent støder på, og ih hvor det smitter som ringe i vandet.
Alle er søde, sjove, positive og glade og maler så det sprøjter derudaf. Han formår virkelig noget, den mand. Selv i går, da vi var et meget stort hold over 20, formåede han alligevel at jonglere rundt imellem os, give råd, flirte lidt, rette lidt, og tid til lidt spil på klaveret var der da også.
Og under frokosten underholdt han med servietkunst (ikke hel stueren), men til stor moro for alle.
Mæt at farver, glæde, positive input - har jeg ikke rigtig sundet mig endnu - og tænker meget over, hvad var verden, hvis alle ledere var sådan, så var der måske ikke krig, hungersnød, da ingen kun tænkte på profit, måske illusorisk, men lad mig så være det.
Her i Fr har France Telecom igen mistet en god og stabil medarbejder, som pga arbejdspres har taget livet af sig (den 24.ende), og nu hørte jeg lige en anden af medarbejderne der udtalte, at ledelsen ikke vil ændre på noget, men fortsætte den linje de altid har haft -
Ja hvor har ledelsen magt til at brede sig som ringe i vandet.
|
|
|
|
|
|
|
Kontakt
Flirt
Til bloggens startside