Medlemsaftale & Betingelser

Ved at registrere dig som medlem af e-kontakt.dk accepterer du denne medlemsaftale.

Du skal være fyldt 18 år for at blive medlem af e-kontakt.dk.

Du tager som medlem fuldt ansvar for al information, du angiver i din profil samt i efterfølgende kommunikation med andre medlemmer. Vi påtager os intet ansvar for individuelle medlemmers handlinger.

E-kontakt.dk påtager sig intet ansvar i tilfælde af, at medlemmer opretter profil under falsk identitet. Dette inkluderer mindreårige, falske billeder og udgivelser for at være en anden.

Du må ikke chikanere eller opsøge medlemmer, som udtrykkeligt har afsluttet kommunikationen. Du er selv ansvarlig for, at din opførsel er lovlig og følger gældende regler. Hvis du, eller andre medlemmer, ikke overholder loven og betingelserne i denne medlemsaftale, afsiger e-kontakt.dk sig alle følger. Hvis du opdager, at et medlem ikke opfylder betingelserne i vores medlemsaftale, bør du oplyse os om det.

Du har selv ansvaret for den information, du videregiver i din profil. Vi gennemgår alle profiler manuelt og hvis indholdet på nogen måde ikke stemmer overens med medlemsaftalen, forbeholder vi os retten til at fjerne upassende tekst eller billeder. Vi godtager ikke, at teksten direkte eller indirekte markedsfører kommercielle tjenester eller varer. Sprog eller billeder, der er ærekrænkende, truende, pornografisk og/eller seksuelt ladet godtages heller ikke.

E-kontakt.dk forbeholder sig ret til at udsende information om e-kontakt.dk samt information fra e-kontakt.dks samarbejdspartnere til sine medlemmer via e-mail. E-kontakt.dk forbeholder sig retten til at indeksere udvalgt information, såsom profilnavn, på søgemotorer. Brugeren har ret til at takke nej til meddelelser og kan afbestille disse ved at kontakte vores kundeservice.

E-kontakt forbeholder sig retten til at ændre sitet under medlemskabsperioden uden at oplyse medlemmerne derom på forhånd. E-kontakt yder ligeledes ingen erstatning som følge af eventuelle ændringer vedrørende sitet.

Du har 14 dages fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven såfremt dit abonnement ikke er taget i brug. Når du sætter kryds ved betalingsbetingelserne, accepterer du, at udførelsen af tjenesteydelsen påbegyndes inden dine 14 dages fortrydelsesret er udløbet, og at du efter påbegyndelsestidspunktet ikke kan fortryde aftalen.

Hvis du ønsker at opsige dit medlemskab inden abonnementet udløber, ydes der således ingen refundering. Det samme gælder i de tilfælde, hvor e-kontakt.dk har opsagt et medlemskab som følge af, at det pågældende medlem ikke har fulgt reglerne i vores medlemsaftale: Der ydes ingen refundering. Ved gyldig reklamation finder tilbagebetaling af abonnement sted inden for 30 dage.

Følgende er ikke tilladt på e-kontakt.dk:

  • At opgive falsk identitet (en anden persons navn eller billede eller fejlagtigt køn eller alder).
  • At angive personlige oplysninger, som f.eks. ens fulde navn, adresse eller telefonnummer i profilteksten.
  • At anvende enhver form for groft og stødende sprog.
  • At par eller flere personer opretter en fælles profil.
  • At have mere end et medlemskab på sitet.
  • Ethvert salg af seksuelle ydelser mod betaling.
  • Ethvert salg af kommercielle ydelser eller varer.
  • Enhver markedsføring af kommercielle ydelser eller varer.
  • Al markedsføring af andre www-adresser, e-mailadresser, events eller lignende.
  • Enhver aktivitet og handling, der bryder mod dansk lov eller opfordrer til brud mod dansk lov. E-kontakt.dk forbeholder sig retten til at opsige et medlemskab uden varsel, hvis det pågældende medlem udøver virksomhed, der ikke er i overensstemmelse med vores retningslinjer eller dansk lov.

Vi opfordrer alle medlemmer til at behandle hinanden med venlighed og respekt. Vær mod andre, som du ønsker, de skal være mod dig!

Betalingsbetingelser & Autofornyelse - kort/faktura

Når dit abonnement udløber, vil det automatisk blive fornyet. Det indebærer, at dit abonnement fortsætter månedsvis til en ordinær pris à 249 kroner. Ønsker du ikke automatisk fornyelse af dit abonnement, kan du enkelt efter købet afmelde denne service ved at gå ind under menuen ”Medlemsoplysninger” og afregistrere fornyelsen senest 2 dage inden den finder sted.